Ja endnu engang overlevede man flyveturen. Der ned gik fint og da jeg ankom hos søster og svorger ret sent, gik vi næsten i seng med det samme. Og hvad skete der….. Så fik man lige det fedeste angst anfald. Havde næsten glemt hvordan det var….. Føj for satan.
Det gik over og resten af turen gik fint. Så skulle jeg jo flyve hjem igen, og da vi var ved at lette, kunne jeg ikke huske om jeg havde slukket min telefon. Viste jeg havde sat den på “fly mode”, men ikke om jeg havde slukket den helt. Der kom godt nok varme til kroppen. Der måtte jeg bruge alle mine trix, til at holde angsten for døren. Men igen holdt det op efter kort tid i luften. Jeg er så pisse sej.
På ferien talte min søster og jer, om det med mænd. Jeg er jo single og har lige været på en blind date. Jeg spurgt min søster, hvornår jeg ligesom skulle fortælle, om alt det her. “Det skal du sgu ikke, jeg har heller ikke fortalt Peter, hvordan jeg i virkeligheden er”…. Det grinede jeg af længe. Men hvornår skal man sige det?
Jeg hader det dating pis… Alle de regler….
Det at jeg bor i et bofællesskab med mine forældre, er der også mange der vrænger på næsen af. Så skal man sidde der og forsvarer det. Bonderøve…. Hvis det virker for os, må det da være det bedste??
Jeg er bare så glad for denne nye side. Glæder mig til chatten kommer op at køre. Aller som ejer ugebladet Søndag, skrev til mig, at de syntes artiklen var så god, at de nu vil sætte den i magasinet Q. Det er da bare iorden.
Slut for nu
Dorthe

AJ hvor jeg kender det med at hade dating-verdenen!! :-/
Men du skriver skønt, så man smiler jo samtidig med, at man giver dig HELT ret
For hvornår f… fortæller man den potentielt fremtidigt udkårne, at man liiige har et par forbehold (eller tyve) overfor et væld af ting??
Og man kan jo føle sig lidt usikker i dating-situationen i forvejen. Det hjælper sgu ikke så meget på usikkerheden at skulle fortælle den slags.
Og når det kan være et problem at spise ude – alt efter hvilken restaurant, der er tale om..eller hjemme hos ham – alt efter hans hygiejne, når han laver mad?!
Ja så kan det sgu hurtigt blive lidt omstændigt..og føre til at man meget gerne selv vil kontrollere, hvad daten skal gå ud på
Og hvordan forklarer man så lige, at man virker som en lille kontrol-freak…når det faktisk i realiteten udelukkende handler om angst.
Ååh ja den kære dating-verden..
Tak for en skøn blog..har først lige set den her til aften.
Mange tak for de pæne ord
Ps har ikke fortalt noget endnu ;0)
Hej Dorthe.

Jeg synes din søsters råd er helt fantastisk…. i første omgang selvfølgelig
Hvorfor krænge alle sine små elendigheder ud fra starten
Hvor meget og hvor lidt har du iøvrigt stadig angst ?
Jeg spørger fordi det er ved at være mange måneder siden jeg har oplevet et anfald, og jeg kan ikke rigtig finde ud af om man kan være helt “helbredt”, eller om man “bare” skal affinde sig med at døje med det i perioder af livet ?
Kh
Linda
keep up the good work… du er jo så sej !!
Jeg havde i juli, men jeg tænker ikke så meget over det mere. Det er bare en del af mig. Tror nu ikke jeg helt slipper af med det. Jeg ved ikke om man bliver “helbredt”, det betyder mindre for mig, og angsten har også gjort mig til den jeg er idag. Glad og lykkelig
)
Hvis man tror eller føler at det er et problem, eller er bange for hvordan den anden vil reagere på det, at man lider af angst. Så skal man nettop fortælle om det, angsten forsvinder jo nettop ikke ved at man holder det for sig selv, snare tværtimod.
Hvis vedkommende ikke kan klare det nu, så kan vedkommende det heller ikke senere, og der har man måske oparbejdet større følelser for vedkommende og det vil så gøre det mere ondt at miste ham/hende.
Fortæl det så hurtigt som muligt og få det ud af verden, bær armbåndet så kan det være vedkommende selv spørger ind til det.
Den modsatte part, skal under alle omstændigheder tage stilling til, om han/hun kan klare at være sammen med dig, under de betingelser som sygdommen fører med sig. Man bør faktisk kræve at den anden tænker over situationen, og tager stilling. Ellers bliver det aldrig et ligeværdigt forhold, hvor begge parter er selvstændige individer, som er sammen og elsker hinanden.
David