Vis Din Angst
"Jeg gør det, min mor gør det, søster gør det,
Karina gør det, Frederik gør det, Vivian gør det og
Reneé Toft Simonsen gør det. Går med armbåndet
"Vis din angst"
Vis Din Angst

Livet er skønt….

altså lige nu. Sådan er det altid – nogle gange er det godt og andre gange er det dårligt. Lige nu er det altså godt. Bortset fra jeg er på skrump og det er svært. Sjovt man kan holde op med at ryge, men ikke med at spise. Elsker bare god mad.

Som mange af Jer ved, mistede jeg min far d. 1/10-16. Det var hårdt, men jeg er stadig så positiv overrasket over hvor godt det gik. Alt hele min verden ikke faldt sammen og at jeg ikke fik verdes største angstanfald. Mange bliver ved med at sige, at jeg endnu har haft en reaktion. Jamen det har jeg da hele tiden. Der går da ikke en uge hvor jeg ikke hyler. Er det sådan man måler det op. Sorg er så forskellig. Min far var meget syg de sidste år, og det var mig, mig, mig hele tiden der skulle både det ene og det andet. Og tro mig, det var ikke et problem for mig, at skifte ble eller karteterhane

Men jeg tillader mig at sige det også var en lettelse. Han var sgu en satan til det sidste, uanset hvor højt jeg elskede ham. Min søster havde fødselsdag den anden dag, og hun lavede en opdatering ghvor hun skrev “første fødselsdag uden min far”, måtte så skrive ” bare rolig han var ikke kommet alligevel” og det er rigtigt. Han gad ikke at bevæge sig uden for en dør. Så ja man elsker sine forældre ubetinget. SLut for nu – SES

Ingen kommentarer »
Kategori(er): Angst, Armbånd, død, hverdag, Ikke kategoriseret


Og væk var far……

Min far har været syg i mange år. Og den stædige gamle mand som han var, ville han ikke have hjemmehjælp eller noget. Nææ nej det kunne hans datter jo ordne. Så jeg har skiftet ble, tørt røv og gjort alt hvad han ellers bad mig om, samtidig med han kaldte mig en møjunge (jeg er 49 år), hvis det ikke lige gik efter hans hovede. Men jeg elskede min far. Til himlen og ned. Og de sidste 3 md, måtte jeg sige fra. Han var indlagt og bad mig hver dag om at han måtte komme hjem. “Du kan klare alt, så kan du også få mig hjem”, men nej det kunne jeg ikke. Han var for syg. Og lige så svært det var for mig at sige nej, lige så svært var det for ham at forstå. Jeg rettede jo altid in, og hvorfor gjorde jeg det så ikke nu. Det var svært at være hos ham, da han lå i isolation. Vi var pakket ind fra top til tå. Når jeg kom forsøgte jeg at få ham til at drikke og spise, men det ville han ikke. Så smurte jeg hans fødder og ben ind i creme. Det var noget ømt og kærligt over det. Jeg hylede jo samtidig, for han var så tynd og huden skallede af at han fik for lidt væske.  Lørdag d. 1/10 var jeg i sommerhuset, da vi skulle til noget familie haløj med min kærestes familie. Kl. 05.15 siger jeg til søren at hans tlf. ringer og han svarer at det er altså ikke hans. Så viste jeg godt hvad klokken var slået. Det var mørkt og min tlf ringede. Jeg tog den og det var sygeplejersken der meddelte at min far var sovet ind. Så mærkeligt. Jeg viste jo det ville komme på et tidspunkt, og føler selv at jeg havde sagt farvel. Men må indrømme at jeg var ked. Min søster fik besked og vi kørte sammen op til min mor. Herefter tod jeg alene op for at se ham. Jeg havde set en død før, da jeg arbejder på et plejecenter. Jeg spurgte pigerne om han havde lukket øjne, for ellers ville jeg ikke ind.

Da jeg kom ind, sagde jeg hej far, og der lå han. Helt fin og afslappet. Han var lidt bleg, men så godt ud. Jeg tænkte nu var muligheden for at sige det jeg havde på hjertet, uden han svarede mig igen. Så jeg hylede i vilden sky, samtidig med jeg sagde farvel og vi ses og der kun var en skyld han lå der, og det var hans egen. Han ville jo ikke undersøges eller have behandling.

6 dage efter blev min far bisat. En fantastisk dag. Det gik lige efter min fars hovede. Jeg holdt en skøn tale, hvor vi alle græd og grinte og så endte vi med at spille min fars yndlingssang “sikken dejlig dag det er i dag”.

I dag over 3 uger efter har jeg det godt. Der kommer stadig en tåre engang imellem. Som I går da jeg fik et tørklæde, som han havde gået med. Duftede af ham

Ære være min fars minde

Ingen kommentarer »
Kategori(er): Angst, Armbånd, død, hverdag


Nyt år……… 2016

Så starter vi forfra… Altså med et nyt år. Sidste år i november, var det 20 år siden jeg fik mit første angst anfald…. Husker det som igår…. lukker jeg mine øjne, kan jeg se det hele for mig, føle det samme og huske tanken om det aldrig går over. Men det gjorde det. Fornylig blev jeg lige ramt igen….Pis pis pis. Måtte tage lille seddel frem, hvor der stod “Det går over”, for jeg har svært ved at overbevise mig selv om det, når angsten er der. Hold kæft, man skal passe på sig selv. For mange arrangementer, for meget om ørene, en syg far, et hus der skal sælges…… Det blev lige for meget. En syg far og et hus der skal sælges, kan jeg ikke gøre så meget ved, men jeg kan skrue ned for blusset.

image

1.3 skal jeg på ferie…… hold da kæft jeg glæder mig. Men jeg husker også alt for godt, det angst anfald jeg havde i bangkoks lufthavn, hvor jeg måtte tage 2 af de små lyserøde piller……  Husker turen fra Hua Hin med min søster og bilen der måtte køre ind til siden hele tiden, fordi jeg skulle på toilettet. Angsten for ikke at nå flyet………Det var også her min søster for første gang, så når jeg havde et angst anfald. Senere fortalte hun at hun var mest nervøs for, at vi ikke nåede flyet, da jeg skulle på toilettet hele tiden. I lufthavnen ringede jeg panisk til min læge og på grund af tidsforskel, var hun der. Jeg hylede og sagde at pillerne ikke virkede. Hun talte med mig, mens jeg gik ind i flyet og jeg satte mig og faldt til ro. Nåede ikke engang at opdage vi lettede. Der slog pillerne til. Vågnede 7 timer senere og alt var godt…. Og ja som i nok kan regne ud, går turen til Thailand. Men denne gang er det med min kæreste og de små lyserøde har jeg også med. Men lige nu prøver jeg ikke at tænke på det. Jeg har det fint og har nogenlunde styr på det hele. Jeg skal bare slappe af og glæde mig. Kort sagt jeg skal ikke lave en skid den næste md. Bare på job og hygge hjemme :o)

Dorthe

1 kommentar »
Tag(s): , , , , , , , , ,
Kategori(er): Angst, Armbånd, hverdag


Lang tid siden

Ja det er ikke meget jeg har fået skrevet. Det går jo godt. Bor mest hos min kæreste og har ikke haft angst anfald i lang tid. Men kan mærke den ligger i baghovedet og venter.

Har været lidt stresset. Min hus er til salg og har været det i 10 md. Troede lige det var solgt, men desværre. Havde lige fået styr på det hele. Er spændt på hvordan jeg reagere, når jeg helt skal slippe Greve og min mor og far. Og problemet med at flytte fra 170 m2 til 60 m2. Hold da kæft jeg har meget. I weekenden skal jeg til bryllup med min kæreste, men venner på min side. Har købt den flotteste kjole. Sjovt nok er jeg slet ikke nervøs eller noget. Nok fordi jeg er tryg med min kæreste.image

Ingen kommentarer »
Kategori(er): Ikke kategoriseret


Terror

Møj, møj og møj. Så var det vores tur. Og ja jeg har en mening omkring det. Må man ytre sig? Tør man ytre sig? Hvor meget må man sige?

Jeg vælger at sige, dette er ikke en kamp mod muslimer, ikke for mig, men en kamp mod terror. Jeg er komplet lige glad om folk er fra bagdad eller ballerup, men jeg nægter at være bange i mit eget land. Det er nu man skal stå sammen. Om man er jøde, muslim, katolik eller bare som jeg, en der et eller andet sted, tror på det bedste i mennesket. Er tit hos min kæreste, midt på Østerbro hvor det hele udspillede sig. Ikke sjovt at komme søndag og blive mødt af kampklædte politibetjente. Hør her, jeg kommer fra Greve, og der har vi fred og ro (næsten)

Men bliver jeg angst? Nej det gør jeg ikke. Jeg nægter. Jeg fik en mail fra en, der skrev det ikke var passende, at jeg “viste flaget” på facebook. Hun mente ikke det høre til det. Men det er min side og det er mig der vælger at ytre mig. Jeg mener bestemt også det handler om angst. For fremtiden for vores børn og for os selv.

Nu slutter jeg for maden står på bordet.

Dorthe

Ingen kommentarer »
Kategori(er): Angst, Armbånd, hverdag, terror


“Hvordan går det dorthe?”

Det går pisse godt. Kort og godt.  Ikke en snert af noget. Har endda været på ferie i sommerhuset med kæresten i 10 dage. Ingen problemer. Skulle møde en masse af hans venner……. Ingen problemer. De syntes jeg var fantastisk. Hvor er jeg dog heldig. Jeg er sgu da beviset for, at der er en vej ud af angsten. 

På jobbet går det også godt. Jeg laver de mest fantastiske kager og brød til de ældre.  De var lykkelige da jeg idag kom hjem fra ferie. Det fejrede vi med fiskefilet med hjemmelavet remulade og italiensk brød. 

En sommerhilsen til alle jer der ude “0)

Dorthe

Ingen kommentarer »
Tag(s): , , , ,
Kategori(er): Angst, Armbånd


Jubii påske

Så kom påsken og idag er det fantastisk vejr. Turen går nord på til stor 50 års fødselsdag og jeg føler mig klar. Det rigtige tøj, håret nyfarvet og jeg tror det bliver fantastisk. En masse mennesker jeg ikke kender, men også en masse jeg kender og ikke har set i mange år. Mange har ikke set jeg har tabt over 40 kg, så de kan måske slet ikke kende mig “0)

Turen til Barcelona gik godt. Ingen problemer med at flyve eller være sammen med kæresten fra morgen til aften. Skøn by…. Vil gerne tilbage.

Så er det i denne uge jeg er i ugebladet Hjemmet. En ok artikel syntes jeg selv.

Slut for nu. God påske til alle “0)

 

dorthe

Ingen kommentarer »
Tag(s): , , , , , , , ,
Kategori(er): Angst, Armbånd


Vildt

Først i Dagbladet, så i tv Lorry og snart i Hjemmet. Klapper mig selv på skulderen, over at jeg er dygtig til at få Vis Din Angst frem, så alle kan opdage det. 

Har fået utrolig mange mails tilbage over hvor godt jeg har gjort det. Og jeg er da også stolt, men for mig falder det helt naturligt. At hjælpe andre ligger tæt på mit hjerte. 

I mit nye job, laver jeg morgenmad og frokost til 10 ældre. Det er så fantastisk og jeg elsker mit job. De er så glade og jeg får øvet mig på “gamle” retter. Laver nu de dejligste frikadeller og har også lavet wales boller og det var slet ikke så svært. 

Så har jeg officielt fået en kæreste. Søren. Og ham er jeg glad for. Hyggeligt at være to, når man normalt er alene. Han kender alt til min historie, og han syntes jeg er sej. jeg har endnu ikke haft et angstanfald når jeg har været sammen med ham. Og det håber jeg heller ikke jeg får. Den ultimative prøve er d. 9/4, hvor han har inviteret mig til Barcelona. Det bliver så godt. Glæder mig som et lille barn. 

Slut for nu. Igen tak til alle dem der har meldt sig som mentor. 

Dorthe 

Ingen kommentarer »
Tag(s): , , , , , , , ,
Kategori(er): Angst, Armbånd, hverdag


Ja jeg spiser lykkepiller

Ja jeg har holdt pause uden at tage livet af mig selv.

Nej jeg føler ikke jeg har bivirkninger.

Nej føler mig ikke påvirket.

Ja er parat til at spise dem resten af livet.

Nej ser ingen grund til at stoppe.

Nej er ikke flov over at stå frem.

Ja er da bekymret over udskrivninger af recepter på lykkepiller fra egen læge.

Ja jeg vælger selv.

Og nej jeg anbefaler ikke lykkepiller, jeg siger det er ens eget valg.

Dorthe

11 kommentarer »
Kategori(er): Ikke kategoriseret


Nyt job

Den 2/1 2014 starter jeg nyt job. Der er måske ikke så meget “Street crédit” ved det, men tror jeg kommer til at elske det. Jeg skal være værtinde på et lev/bo sted.  Det er et plejehjem, hvor jeg skal lave smørrebrød og bage til de ældre. Når man som mig elsker at lave mad og bage, er det jo perfekt. Det er fra kl. 9 til kl. 13 hver dag og det ligger 7 min fra hvor jeg bor.

Det var først efter jeg fik jobbet, jeg kom til at tænke på “de dør jo”……… Ja det gør vi alle, men når de bor der, er det ligesom sidste station. Mit problem er at jeg binder mig til folk. Tænk hvis man hygger med fru. Hansen den ene dag og hr. Jensen den anden dag og tredje dag er en af dem måske død. Det bliver et værre hyleri. Men glæder mig til at høre de gamles historier og invitere dem med i køkkenet. Jeg håber jeg kan give dem lidtsjov og spas i hverdagen.

og så er der nye armbånd på vej. Tak til akselogko.dk Og det bliver silikone igen. Med præget visdinangst.dk og det er sort og med hvid farve nede i det præget. Det er uden alle de farlige giftstoffer. Det var godt nok lidt dyre end før, for det prægede koster mere. Men www.akselogko.dk kunne lave os et ok tilbud.

slut for nu. Julen nærmer sig og jeg mangler kun en gave.

Glædelig jul til jer alle (uden angst tak)

Dorthe

Ingen kommentarer »
Tag(s): , , , ,
Kategori(er): Angst, Armbånd